Elg spreder panik på skole: Springer ind i klasselokale
En panikslagen elg sprang mandag igennem en lille rude til en svensk skoleklasse og fik eleverne til at løbe skrigende bort.
- Det var helt hysterisk. Den sad fast i vinduet og skar sig, siger Sophia Rundberg fra 8C på Sörgårdsskolen til avisen Expressen.
- Der var nærmest kaos på hele skolen.
Svensk politisk i Göteborg fortæller, at elgen gik i panik, da den sad fast i den lille vinduesåbning. Elgen havde held til at komme helt ind i klasselokalet, hvorefter den forsøgte at stange sig ud.
- Politiet ankom til skolen og kunne bringe eleverne i sikkerhed, skriver svensk politi i en udtalelse.
Derefter blev det store dyr skudt, fordi den ifølge politiet havde alvorlige skader efter mødet med det knuste glas.
Ingen af eleverne kom noget til i forbindelse med det uventede besøg.
Elge kan veje op til 500 kilo, og de er ofte involveret i alvorlige trafikulykker på de svenske landeveje.
Alene i år har de forårsaget 1724 ulykker ifølge svenske statistikker.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker