Elitestyrker er i gang med antiterroraktion i Frankrig
En antiterroraktion er i gang i den franske by Reims, hvor massakremistænkte stammer fra.
En antiterroraktion er sent onsdag i gang i den franske by Reims i kølvandet af angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrigs hovedstad, Paris.
De franske myndigheder mener, at gerningsmændene netop stammer fra Reims, som ligger nordøst for Paris.
Aktionen udføres af elitestyrker. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har et medlem af elitestyrken sagt, at det enten vil lykkes de mistænkte at slippe fri, eller at der "vil blive et opgør".
Vedkommende har samtidig opfordret journalister på stedet til at være "vagtsomme".
De formodede gerningsmænd er identificeret som Saïd K. og Chérif K., begge født i Paris i henholdsvis 1980 og 1982, og Hamyd M., født i 1996.
De to første menes at være brødre med fransk statsborgerskab, mens den tredje mistænktes baggrund ikke er oplyst.
12 personer blev dræbt og 11 såret i forbindelse med angrebet på det satiriske magasins redaktion i den franske hovedstad lidt før klokken 12 onsdag.
Fire af de sårede er i kritisk tilstand.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker