Elton John holder op med at turnere
Den britiske popmusiker Elton John optræder ved en koncert i Twickenham i London 3. juni 2017. Nu stopper han med at turnere, skriver den britiske avis Daily Mirror. Foto: Reuters/Neil Hall/Reuters
Reuters/Neil Hall/Reuters
Efter knap 50 år stopper den britiske popmusiker Elton John med at turnere, skriver avisen Daily Mirror.
Den britiske popmusiker Elton John vil efter næsten 50 år holde op med at tage på turnéer.
Det skriver den britiske avis Daily Mirror ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den 70-årige stjerne tager på sin sidste verdensturné, skriver avisen.
Elton John har haft faldende pladesalg de seneste år. Sangeren udsender snart en meddelelse om turnéen, skriver avisen.
Musikeren har de seneste år været ramt af en del sygdom.
I 2016 lå Elton John hospitalet i 12 dage for en "skadelig og usædvanlig" bakterieinfektion, som han pådrog sig på sin turné i Sydamerika.
Han blev alvorligt syg, da han fløj tilbage til Storbritannien efter en koncert i Santiago i Chile.
I juli 2013 måtte han aflyse flere koncerter i Hyde Park i London, fordi han blev hasteopereret for blindtarmsbetændelse. Senere erkendte Elton John, at han uden behandling "let kunne være omkommet".
- Jeg vidste, at jeg var syg, men jeg vidste ikke, at jeg havde sådan en farlig ting indeni mig, indtil jeg blev skannet. Det skete efter ni koncerter, 25 flyveture og en sommerfest, sagde Elton John.
Han tog på turné første gang i 1970 efter en stribe koncerter på Troubadour Club i Los Angeles i Californien.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker