Den lille svensker fra Småland har alle dage været i en klasse for sig, og nu får han også sin helt egen park.
Emil er opfundet af den nu afdøde svenske forfatter Astrid Lindgren, der også er forfatter til blandt andre Pippi Langstrømpe og hendes eventyr.
Forlystelsesparken Astrid Lindgrens Verden i Småland er bygget op omkring personerne og historierne i hendes bøger, og parken i Vimmerby skal nu udvides..
Parken meddeler, at der skal bygges en ny park, der tilegnes Emil.
Den bliver på 22.000 kvadratmeter og kommer ifølge en pressemeddelelse fra Astrid Lindgrens Verden til at koste omkring 95 millioner svenske kroner - omkring 80 millioner danske kroner.
Parken vil, fremgår det af pressemeddelelsen, stå færdig, så den kan blive indviet i sæsonen 2013.
Det vil så falde sammen med 50-året for, at Astrid Lindgren skrev den første bog om Emil og hans familie på gården Katholt.
Astrid Lindgren døde i 2002. Hun blev 95 år, men hendes mange bøger er stadig træfsikre blandt børnene.
Foruden historierne om Pippi Langstrømpe og Emil Fra Lønneberg har hun også givet os blandt andet Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde