Eminem beder republikansk kandidat stoppe med at bruge hans musik
Vivek Ramaswamy rappede Eminems sang "Lose Yourself" på scenen ved et marked i Iowa tidligere på måneden. Det har nå fået Eminem til at bede kandidaten om at stoppe med at bruge hans sange. Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix
Vivek Ramaswamy skal stoppe med at spille Eminems sange på kampagnesporet, lyder det i et brev.
Rapstjernen Eminem har formelt bedt den mulige republikanske præsidentkandidat Vivek Ramaswamy om at stoppe med at bruge Eminems musik på kampagnesporet.
Det fremgår af et brev, der er blevet offentliggjort mandag.
En video af Ramaswamy, der synger med på Eminems megahit "Lose Yourself" ved et arrangement i den amerikanske delstat Iowa tidligere på måneden, er blevet delt vidt og bredt på internettet.
I et brev fra Broadcast Music Inc. (BMI), der licenserer musik, lyder det, at BMI har modtaget en officiel forespørgsel fra Eminem, hvor det kræves, at den 38-årige kandidat ikke længere bruger hans musik.
Ramaswamy, der kalder sig selv en "Trump 2.0", har på overraskende vis indtaget en tredjeplads i meningsmålingerne blandt de republikanere, der forsøger at blive kandidat til præsidentvalget i 2024.
Da Ramaswamy studerede på Harvard, optrådte han som rapper med nyliberalistiske tekster under navnet Da Vek.
- Hvis du synes, at den ekstraordinære debattør Vivek G. Ramaswamy er intens, så har du klart ikke mødt Da Vek, skrev The Crimson, Harvards studenterdrevne avis, i 2006.
Under de seneste to valg har kendte kunstnere som Pharrell Williams, Rihanna, Aerosmith, Adele samt arvingerne til Prince klaget over, at deres sange blev spillet til USA's tidligere præsident Donald Trumps vælgermøder, uden at de havde givet samtykke til det.
Bandet Rolling Stones har endda truet med at lægge sag an, hvis Trumps kampagne fortsætte med at bruge bandets hitsang "You Can't Always Get What You Want".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde