Emirater stoppede luftangreb på IS efter nedskydning
De Arabiske Emirater ønsker at se USA sende avancerede fly ind i Syrien for at undsætte piloter.
USA bekræfter ifølge The New York Times oplysninger om, at De Forenede Arabiske Emirater har indstillet deres deltagelse i luftangreb mod Islamisk Stat (IS), fordi der ikke var planer for, hvad der skulle ske for at hjælpe nedskudte piloter.
Det er sket efter, at en jordansk pilot blev taget til fange af den jihadist gruppe, som har brændt piloten levende. Ifølge den amerikanske avis indstillede Emiraterne deres deltagelse i angrebene i december.
Emiraterne indgår sammen med Jordan, Saudi-Arabien, Bahrain, Jordan og Qatar i en amerikansk-ledet alliance, der deltager i luftangreb mod Syrien.
Oplysningerne om Emiraternes beslutning er blevet offentliggjort på et tidspunkt, hvor Jordan har meddelt, at det vil slå hårdt igen mod IS efter det barbariske drab på piloten, Muadh al-Kasasbeh.
I Jordans befolkning kan modstanden mod kongerigets rolle i koalitionen tage til, og kong Abdullah vil måske slå ind på en mere forsigtig linje.
Alle de deltagende lande i koalitionen har gennemført luftangreb mod Islamisk Stat, men der foreligger ingen oplysninger om antal, og det er den udbredte opfattelse, at de arabiske staters deltagelse mest er symbolsk, og at amerikanerne står for langt de fleste angreb.
Præsident Barack Obama har været meget opsat på at få sunniarabernes støtte til angrebene for ikke at efterlade det indtryk, at USA alene bekæmper Islamisk Stat i Syrien.
Foruden USA er landene, der deltager i luftangreb i Irak: Danmark, Storbritannien, Frankrig, Belgien, Holland, Canada og Australien.
Ifølge The New York Times har De Arabiske Emirater stillet krav om, at Pentagon forbedrer redningstogter, hvor fly sendes ind i Syrien for at undsætte piloter, hvis fly er skudt ned.
Der er blandt andet stillet krav om, at amerikanerne bruger det militære luftfartøj V-22 Osprey, som har en 12-meter tiltrotor på hver vinge, og som kan lande vertikalt som en helikopter og flyve som et almindelige propelfly, når det har vundet højde.
Emiraterne har ligesom Saudi-Arabien også store betænkeligheder ved, at Iran spiller en stor rolle i bekæmpelsen af IS i Irak.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker