En barsk finanslov med mørke skyer trækker sammen over briterne

Inden for få dage vælter økonomiske dårligdomme ned over briterne, og det skyldes brexit, Storbritanniens farvel til EU efter folkeafstemningen i 2016.

Det mener i hvert fald økonomen Michael Saunders. Indtil august i år sad han i det udvalg, der i den britiske centralbank beslutter bankens monetære politik, herunder renten.

- Den britiske økonomi blev permanent skadet af brexit, siger han i et interview med Bloomberg TV.

- Havde det ikke været for brexit, ville vi formentlig ikke tale om krisebudget i denne uge. Behovet for skattestigninger og besparelser ville ikke være der.

Han tilføjer, at det britiske farvel til EU og toldunionen har reduceret landets potentielle økonomiske output og udhulet investeringerne.

Sounders mener, at finansminister Jeremy Hunt, der torsdag fremlægger den britiske finanslov, bør fokusere på at forbedre handelsforbindelserne til EU.

Indholdet af finansloven kendes ikke offentligt, men det står klart, at der er skrap kost på vej.

Den nye konservative regering under ledelse af Rishi Sunak skal have økonomien videre efter de seks uger, hvor Liz Truss var premierminister fra den 6. september til den 25. oktober.

Hun måtte gå af, da hendes regering vedtog ufinansierede skattelettelser, der fik finansmarkederne til at vende Storbritannien ryggen.

Centralbanken måtte gribe ind med store støtteopkøb for at holde pundet oppe og med renteforhøjelser, der har ramt boligejerne.

I forvejen var økonomien hårdt presset af energipriser og inflationen på 10 procent.

Flere og flere briter beder om fødevarehjælp, mange har problemer med at betale for at opvarme deres bolig.

Liz Truss' politik gjorde det endnu værre, så den kommende finanslov skærer dybere, end det ellers ville have været nødvendigt.

- Jeg er bange for, at vi alle skal til at betale lidt mere i skat, siger Jeremy Hunt til Sky News.

- Vi vil alle blive bedt om at give ofre, siger han videre uden at gå i detaljer.

Men han siger til tv-stationen, at de bredeste skuldre må betale mest.

Han siger også, at landets økonomi formentlig er i recession.

- Men vi er et modstandsdygtigt land. Vi har stået over for større udfordringer i vores historie.

Centralbanken i London har advaret om, at Storbritannien måske står over for en langvarig recession, der rækker ind i 2024.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at Jeremy Hunt med finansloven prøver at skaffe 60 milliarder pund (510 milliarder kroner) i besparelser og nye skatteindtægter.

Det er omkring halvdelen af det "sorte hul", som Lis Truss-regeringen lavede i de offentlige finanser.

AFP skriver, at regeringen muligvis vil indføre en ekstra skat for olie- og gasselskaber, der har tjent godt på de høje energipriser.

Den skat skal bruges til at hjælpe den del af befolkningen, der ikke har penge til varme.

Regeringen ventes at få sin finanslov igennem parlamentet, da de konservative har flertal.

Men der er andre problemer, som et flertal i parlamentet har svært ved at klare.

Den 9. november besluttede fagforbundet Royal College of Nursing for første gang i sin 106-årige historie, at forbundets sygeplejersker i det pressede sundhedsvæsen skal strejke.

Der er ikke sat dato på endnu, men det ventes at blive inden årets udgang. De kræver mere i løn på grund af inflationen.

Hunt har erkendt, at der er stort pres på sygeplejersker og læger. Men han afviser kravet.

- Vi er nødt til at erkende den svære sandhed, som er, at giver vi alle lønforhøjelse på grund af inflationen, så vil inflationen blive, siger han.

Ifølge AFP har sygeplejerskerne krævet 17 procent mere i løn.

/ritzau/