Fedme ser ud til at kunne kontrolleres ved hjælp af en mælkesyrebakterie. Det er i hvert fald tilfældet blandt svenske rotter, der har været udsat for forsøg på Lunds Tekniska Högskola.
Caroline Karlsson, der er doktorand på det skånske, tekniske universitet har konstateret, at rotter, der blev indpodet med bakterien Lactobacillus plantarum HEAL19 fra foster til voksenalder, tog markant mindre på i vægt end andre rotter.
- En dårlig tarmflora synes at udløse fedme hos rotter, siger Caroline Karlsson.
I løbet af to dage efter fødslen har alle nyfødte børn, der er født vaginalt, lactobaciller i deres tarmflora.
- Det har ikke kunnet påvises tidligere, men ved hjælp af ny teknik har vi kunnet påvise, at det faktisk forholder sig på den måde, siger hun.
Caroline Karlsson har også kunnet konstatere, at børn med høj fødselsvægt havde flere betændelsesskabende bakterier i deres tarmkanal sammenlignet med normalvægtige børn. Hvordan morens levevis har påvirket børnene, er endnu ikke blevet undersøgt.
Men af rotteforsøgene fremgår det, at morens kost og bakterieindtag påvirker ungerne og deres sundhedstilstand. Caroline Karlsson vil dog ikke råde til at give nyfødte overvægtige børn med flere bakterieskabende bakterier i tarmen tilskud af "gode bakterier".
- Der er behov for mere forskning på området, siger hun.
/ritzau/TT
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde