En død i benzinoptøjer i Jordan
En demonstrant blev torsdag dræbt i Jordan, hvor der udbrød optøjer i protest over, at regeringen har hævet priserne på brændstof.
Det er det første dødsfald i kongedømmet, hvor voldelige uroligheder har spredt sig til flere fattige byer rundt om i landet.
Hundredvis af mennesker gik onsdag på gaden, efter regeringen havde besluttet at fjerne statsstøtten på benzin, fyringsolie og madolie.
Premierminister Abdullah Ensour siger, at det er nødvendigt at stoppe statsstøtten, der hvert år koster den gældsplagede jordanske stat mindst 12 milliarder kroner.
Demonstranterne satte vejspærringer op, stak ild til bygninger og raserede flere forretninger i byerne Maan, Tafila og Karak.
Den dræbte demonstrant deltog i et angreb på en politistation i Irbid, der er Jordans næststørste by, siger øjenvidner. Flere andre blev kvæstet ved angrebet.
Inspireret af begivenhederne i andre arabiske lande har jordanerne tidligere protesteret med krav om demokratiske reformer og kamp mod korruption.
Men hidtil har demonstrationerne været fredelige, og sikkerhedsstyrkerne har ikke brugt våben mod demonstranterne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker