En død og en savnet efter norsk brokollaps
Foto: Tor Aage Hansen /Scanpix
Tor Aage Hansen /Scanpix
Et brokollaps nær et Ikea-varehus i Trondheim i Norge har kostet en person livet, mens en anden fortsat er savnet.
Flere hundrede ton betonmasse styrtede i sænk, da broen, der var under konstruktion, kollapsede ved 14.30-tiden onsdag. En bil, som kom kørende under broen, blev begravet i masserne.
Først omkring klokken 19 kunne bilen graves fri og føreren bekræftes omkommet.
- Vi har fået fastslået, at der ikke befandt sig nogen på passagersædet.
- Men der vil gå nogle timer endnu, før vi kan udelukke, at der har siddet nogen på bagsædet, fordi bilen er mast flad og fuld af beton, siger lederen af redningsaktionen, Nils Johnson, til nyhedsbureauet NTB.
Bygningsarbejdere var i færd med at støbe betonen på broen, da ulykken indtraf. En af de ansatte bygningsarbejdere blev også begravet i betonmasserne.
- Vi arbejder under hårdt tidspres for at finde den savnede arbejder. Det bliver vanskeligere at fjerne masserne, jo mere betonet størkner, siger Nils Johnson.
To personer er indlagt på St. Olavs Hospital i Trondheim med moderate skader efter ulykken. Syv andre pådrog sig lettere skader.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker