Én dræbt af skud på kontor i USA

En mand er gået amok med et skydevåben på en virksomhed i St. Louis, USA og har angiveligt dræbt én person og såret mindst to andre, skriver lokale medier.

Der udbrød panik, da den bevæbnede mand trængte ind i elselskabet ABB Power og skød vildt omkring sig.

Han har tidligere været ansat i den schweizisk-svenske virksomhed, men blev fyret for nylig, siger en kilde i ledelsen.

Manden er ifølge politiet stadig på fri fod.

/ritzau/AFP

Én person er dræbt og to er såret efter et skyderi i en virksomhed i St. Louis, USA. Gerningsmanden menes at være en tidligere ansat, som blev fyret for nylig.

Offentliggjort Sidst opdateret