En 51-årig mand er gået amok med et skydevåben på en virksomhed i St. Louis, USA og har angiveligt dræbt én person og såret fire andre.
To af de sårede er i kritisk tilstand, og en anden betegnes som alvorligt såret, oplyser politiet.
Der udbrød panik, da den bevæbnede mand trængte ind i elselskabet ABB Power og skød vildt omkring sig. Flere søgte tilflugt på taget af bygningen, hvor de var i kontakt med politiet, skriver lokale medier.
Manden har tidligere været ansat i den schweizisk-svenske virksomhed, som tæller 270 medarbejdere, men han blev fyret for nylig, siger en kilde i ledelsen.
Ifølge politiet er han stadig på fri fod.
- Han befinder sig formentlig i bygningen, men vi ved ikke, hvor han er på nuværende tidspunkt, siger en talskvinde for politiet.
Ifølge retsdokumenter er den 51-årige involveret i en verserende retssag om virksomhedens varetagelse af medarbejdernes pensionsopsparing.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned