En dræbt og en på hospitalet efter skyderi i Stockholm
Den dræbte person er ifølge Aftonbladet en mand i 20'erne, som er blevet skudt i hovedet og brystet. Foto: Free/Riggwelter, Wikimedia/arkiv
Free/Riggwelter, Wikimedia/arkiv
Svensk politi er til stede i Stockholm-forstaden Vårberg, hvor der har været et skyderi. En person er dræbt.
En person er blevet skudt og dræbt i Vårberg i det sydlige Stockholm torsdag aften. En anden er blevet kørt på hospitalet.
Det skriver svensk politi på sin hjemmeside.
Politiet fik anmeldelsen om skyderi i Vårberg klokken 23.19 ifølge det svenske medie Aftonbladet.
Tre ambulancer og politi blev kaldt ud til gerningsstedet. Da betjente når frem, finder de to personer - en dræbt og en såret af skud.
Den dræbte person er ifølge Aftonbladet en mand i 20'erne, som er blevet skudt i hovedet og brystet.
Personen, der er kørt på hospitalet, skal være blevet skudt i hånden.
Der skal være blevet afgivet op mod 20 skud, skriver mediet.
Politiet er natten til fredag fortsat på gerningsstedet, hvor der er blevet spærret af, og der skal gennemføres tekniske undersøgelser.
Mindst tre personer er indtil videre blevet taget ind til afhøring, skriver Aftonbladet.
Men der er endnu ingen anholdte ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
- Det er for tidligt at sige, om vi har nogen mistænkte, siger Carina Skagerlind fra politiet i Stockholm til TT.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet