En dræbt og ti såret efter flere knivstikkerier i London
En mand har mistet livet, mens to er i kritisk tilstand efter flere voldelige episoder i det sydlige London.
En person er blevet dræbt, og ti personer er blevet såret efter en række knivstikkerier i det sydlige London sent fredag.
Det oplyser Londons Metropolitan Police ifølge BBC.
Politiet siger, at mindst fem separate voldelige episoder bliver efterforsket, men at intet tyder på, at de alle har en sammenhæng.
De fleste af episoderne har fundet sted omkring bydelen Croydon. Betjente i området har derfor fået bevilget ekstra beføjelser til at stoppe og undersøge folk indtil lørdag morgen.
Politiinspektør ved London Metropolitan Police, Nicky Arrowsmith, bekræfter i en udtalelse, at der har været "et antal unødvendige og fuldstændig afskyeligt voldelige stridigheder".
- Heriblandt en, der på tragisk vis har resulteret i, at en person har mistet livet, siger hun ifølge BBC.
Nicky Arrowsmith tilføjer, at politiet har sendt yderligere patruljer til området for at forhindre mere vold.
Ifølge nyhedsbureauet dpa er det en mand, som har mistet livet. Dpa skriver også, at to af de sårede er i kritisk tilstand.
London Metropolitan Police oplyser ifølge nyhedsbureauet, at én mistænkt gerningsmand er blevet anholdt. Det samme er et af ofrene.
BBC skriver natten til lørdag, at knivstikkerierne fandt sted mellem klokken 18.56 og 21.12 lokal tid.
Politiet i London har de seneste år kæmpet med at få styr på en voksende bølge af knivoverfald, der ofte forbindes til byens bandemiljøer.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet