En er dræbt og to såret under knivangreb i tog i Flensborg
En person er dræbt og to andre såret under et knivangreb i et intercitytog mellem Hamburg og Flensborg onsdag aften. Foto: Benjamin Nolte/Ritzau Scanpix
Benjamin Nolte/Ritzau Scanpix
Angrebsmanden blev dræbt af politiet i et intercitytog mellem Hamburg og Flensborg. En ung betjent er såret.
En person er dræbt og to andre såret under et knivangreb i et intercitytog mellem Hamburg og Flensborg onsdag aften omkring klokken syv.
Det bekræfter tysk politi ifølge nyhedsbureauet dpa.
Det er angrebsmanden selv, der er blevet dræbt. Han blev skudt af politiet.
Angrebsmanden gik ifølge dagbladet Bild til angreb på en person i en togvogn i intercitytoget IC 2406 mellem Köln og Flensborg. Personen blev hårdt såret under angrebet, som skete omkring 20 kilometer fra Flensborg.
Efter ankomsten til banegården i Flensborg skal angriberen ifølge Bild have angrebet to politifolk, der kom ind i toget.
En kvindelig betjent blev herved såret. Hendes kollega skød og dræbte derefter angriberen.
Detaljerne omkring angrebet er endnu ikke klare, men nyhedsbureauet AP skriver, at en af de sårede politibetjente skulle være en 22-årig kvinde.
Der foreligger ikke umiddelbart yderligere oplysninger om gerningsmanden.
Et stort opbud af politi blev sendt til Flensborgs banegård, som efterfølgende blev evakueret. Sporene blev afspærret, og al togtrafik til byen blev midlertidigt indstillet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker