En er blevet dræbt, adskillige andre er blevet såret eller anholdt under en demonstration i Irans hovedstad, Teheran.
Tusinder af iranske oppositionsaktivister gik trods et forbud mod at demonstrere ud i Teherans gader under påskud af at ville vise solidaritet med de arabiske oprør i blandt andet Tunesien og Egypten.
Men politiet slog til mod demonstranterne med tåregas og gummikugler på Teherans store Azadi (frihed, red.) plads, da de begyndte at råbe "død over diktatoren".
Det var netop det slagord, prodemokratiske demonstranter brugte mod Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, efter det omstridte valg i 2009.
Det halvofficielle nyhedsbureau Fars skriver, at en person blev dræbt af skud og adskillige blev såret.
Af oppositionslederen Mir Hossein Mousavis hjemmeside, Kaleme.com, fremgår det ifølge "ubekræftede rapporter", at hundreder af demonstranter er blevet anholdt i Teheran.
Der var ingen officiel bekræftelse af tallene.
Demonstrationen blev gennemført, selv om myndighederne havde nedlagt forbud mod den. Der er tale om de første regeringsfjendtlige demonstrationer i Teheran siden 11. februar 2010.
Et par tusinde mennesker deltog i demonstrationen i Teheran, skriver det franske nyhedsbureau AFP, som også har rapporter fra byen Isfahan om demonstrationer.
Iransk politi blokerede Mir Hossein Mousavis hus og telefon for at hindre ham i at deltage i aktionen, skriver han på sin hjemmeside.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker