En er omkommet i helikopterulykke i Berlin
Foto: Markku Rainer Peltonen / Demotix /Scanpix
Markku Rainer Peltonen / Demotix /Scanpix
En person har mistet livet og fire er kvæstet, efter to helikoptere torsdag morgen styrtede ned i Berlin under en øvelse.
De to helikoptere kolliderede i luften over byens olympiske stadion i forbindelse med en sikkerhedsøvelse, oplyser de tyske myndigheder.
- Flere blev kvæstet, og mindst én er dræbt, oplyser brandvæsnet.
Ifølge politiet er to alvorligt kvæstede. Det drejer sig om en mand og en kvinde.
Det olympiske stadion i Berlin dannede rammen om OL i 1936, hvor den afrikansk-amerikanske atlet Jesse Owens vandt fire guldmedaljer og dermed knuste Adolf Hitlers drøm om arisk sejr for de nazistiske værter.
Stadionet er i dag hjemmebane for Berlin-fodboldholdet Hertha BSC.
På tidspunktet for ulykken var omkring 400 politibetjente i gang med en øvelse for at forberede aktioner mod voldelige fodboldfans.
Der var snestorm i området, og helikopterne hvirvlede angiveligt mere sne op i luften, så sigtbarheden for piloterne blev endnu dårligere.
To af helikopternes rotorblade ramte hinanden, og de styrtede til jorden.
- Der lød et ordentligt brag, og nogen råbte: Alle ned på jorden!, fortæller et øjenvidne til nyhedskanalen NTV.
- Der var blod overalt. Der var en stor pøl af blod lige ved siden af mig.
Efter ulykken udbrød der panik blandt de overlevende, og mange flygtede ud af stadionet, mens de to helikoptervrag lå tilbage på græsset.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde