En kvinde og to mænd stukket ned foran restaurant nær Stockholm
Politiet mener, at parforholdsdrama kan være årsagen til livsfarligt slagsmål i forstad til Stockholm.
Tre personer er natten til søndag blevet stukket ned under et slagsmål uden for en restaurant i Sundbyberg nord for Stockholm.
Politiet blev kaldt til stedet kort før klokken 01.30.
En kvinde og to mænd i 40'erne er ifølge politiet blevet såret af en skarp genstand - formentlig en kniv.
To af dem er lettere tilskadekomne, mens tilstanden på den tredje person, der er blevet kørt på hospitalet, er ukendt. Det siger vagtchef ved politiet i Stockholm Jens Mårtensson.
Motivet bag slagsmålet er endnu ukendt. Men politiet formoder, at der kan være tale om en form for trekantdrama.
To mænd er blevet anholdt under mistanke om grov vold, siger Jens Mårtensson.
De anholdte er ligesom ofrene i 40'erne. Skænderiet menes at være opstået efter en fest inde i restauranten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned