En mand er død efter biljagt i stjålet bil i Stockholm
Ulykken skete natten til tirsdag efter en biljagt, hvor en mand i en bil nægtede at stoppe for politiet.
En mand er død efter en biljagt i Stockholm i Sverige.
To andre personer er hårdt kvæstede, oplyser talsmand hos Stockholms Politi Per Fahlström til den svenske avis Aftonbladet.
Ulykken skete lidt efter midnat natten til tirsdag efter en biljagt, der blev indledt af, at en mand i en stjålet bil nægtede at stoppe for politiet, siger Per Fahlström.
- Bilen, som politiet jagtede, kolliderede med to andre personbiler, siger han.
En af bilerne stod i brand, da politiet kom frem til ulykken, oplyser Tommy Wållberg fra redningstjenesten.
Den dræbte er mellem 45 og 50 år, oplyser politiet.
Føreren af bilen er blevet anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde