En million demonstrerer mod Brasiliens præsident
Brasiliens vaklende økonomi og en kæmpeskandale får en million demonstranter til at kræve Rousseffs afgang.
Tæt ved en million mennesker gik søndag på gaden i flere af Brasiliens byer for at vise deres modstand mod den dårlige økonomi, de stigende boligpriser og korruptionen.
Demonstranterne kræver desuden, at der indledes en rigsretssag mod præsident Dilma Rousseff.
- Gå af, Dilma, gå af PT, råbte demonstranterne med henvisning til præsidentens Arbejderparti (PT), som har været ved magten i 12 år.
Mange brasilianere er stærkt utilfredse med økonomien, den dalende valuta og ikke mindst en omfattende skandale inden for det statslige olieselskab Petrobras.
Angiveligt er der blevet betalt store summer i bestikkelse for lukrative kontrakter. En del af denne bestikkelse skal være havnet i politikeres lommer og deres partiers kasser.
Den offentlige anklager mener, at der er svindlet for knap fire milliarder dollar.
Endnu er ingen dømt i sagen, men nogle af de formodede lovovertrædelser fandt sted, men Dilma Rousseff var bestyrelsesformand i Petrobras.
Præsidenten selv har ikke været en del af den foreløbige efterforskning, men det har blandt andet 13 senatorer og to guvernører, skriver nyhedsbureauet AFP.
Rousseff blev genvalgt for kun fem måneder siden med en snæver margen, men er på det seneste blevet mødt af utilfredse vælgere, når hun har optrådt i offentligheden.
Den største demonstration fandt sted i landets største by, São Paulo, hvor mere end en halv million mennesker var på gaden.
Mange økonomer forventer, at Brasilien ryger ind i en recession i år. Inflationen er på sit højeste niveau i 10 år, og Brasiliens valuta, real, har mistet 22 procent af sin værdi i forhold til dollar.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde