En person brændte ihjel i russisk dødsfly

En person mistede livet, og tre andre savnes, efter at et russisk fly lørdag brød i brand, lige før det skulle lette fra en lufthavn i det nordlige Rusland.

- Flyet blev omspændt af flammer, oplyser de russiske myndigheder.

Branden brød ud, allerede da flyet var på vej ud mod startbanen, og der skete en eksplosion om bord, efter at passagerer og besætning var blevet evakueret. Alligevel blev der fundet et forbrændt lig efter ulykken.

Tupolev-flyet havde 116 passagerer og en besætning på otte, da det skulle til at flyve til Moskva fra Surgut i Ural-regionen i det nordlige Rusland.

/ritzau/AFP

En person er omkommet og ti er indlagt på hospitalet efter brand i russisk fly på vej mod startbane.

Offentliggjort Sidst opdateret