Går det, som analytikere venter, afløser Xi den nuværende præsident i Kina, Hu Jintao, i 2013.
Xi er i de seneste par år kommet mere frem i offentligheden. Han er trådt ud af skyggerne i regeringskontorerne i Beijing, og kineserne ved nu, at han er gift med en berømt kinesisk sangerinde.
Han har en lang og flot karriere inden for kommunistpartiet, men det er formentlig på grund af ægteskabet med sangerinden Peng Liyuan, der i øvrigt også er højtstående officer i militæret, at mange almindelige kinesere kender ham.
Xi har også en datter, som studerer på Harvard-universitetet i USA.
Vicepræsident Xi har revolutionsblod rindende i sine årer, og det er revolutionsblod af den ægte vare.
Hans far var en helt fra den kinesiske revolution. Han hed Xi Zhongxun og kæmpede side om side med den gamle leder Mao Zedong.
Han blev dog senere offer for en af Maos berømte udrensninger, men Xi senior kom atter frem i systemet, da Deng Xiaoping kom til magten.
Vicepræsident Xis unge år var præget af Kinas voldsomme begivenheder under Maos kulturrevolution i slutningen af 1960'erne.
Den unge mand og store teenager Xi blev beordret ud af læreanstalterne og ud på landet for at blande sig med bondestanden.
I 1975 - et år efter, at han meldte sig ind i kommunistpartiet - blev han optaget på det prestigefyldte Tsinghua-universitet i Beijing.
Over de næste 30 år arbejdede han sig op imod den position, han har nu, via lederstillinger inden for staten.
I 2007 blev han et af de ni medlemmer af kommunistpartiets politbureau. Det er her, ledelsen træffer beslutninger, og han blev udnævnt til posten som vicepræsident.
Det var imidlertid hans forfremmelse til viceformand for Kinas Centrale Militærkommission i 2010, der bekræftede, at han er favorit til at blive Kinas næste præsident.
Nogle analytikere mener, at han kun er nået så højt op, som han er nu, på grund af den revolutionære arv fra faderen.
Han er, siger de, en kompromiskandidat, der er acceptabel for såvel præsident Hu som tidligere præsident Jiang Zemin og andre af de store kanoner i Beijing.
Og hvordan vil han så være som præsident? Mange analytikere mener, at han vil være politisk konservativ.
Der vil ikke ske så meget.
Han begrænses af en svag magtbase og bliver præsident på et tidspunkt, hvor beslutninger i stigende grad træffes kollektivt i ledelsen og ikke af præsidenten alene.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde