En tredjedel færre børnearbejdere på kloden
Antallet af børnearbejdere på globalt plan er faldet med knap en tredjedel siden år 2000, viser en ny rapport fra FN's Internationale Arbejdsorganisation (ILO).
Rapporten er offentliggjort før en stor international konference om børnearbejde i Brasilien i oktober.
De aktuelle tal fra FN-organisationen viser, at der sidste år var 168 millioner børnearbejdere, mens tallet for 13 år siden var 246 millioner.
Rapporten sætter også fokus på, at antallet af børn, der arbejder med risikobetonede eller sundhedsskadelige opgaver, er faldet fra 171 millioner til 85 millioner siden 2000.
- Vi bevæger os i den rigtige retning, men det går stadig for langsomt, siger ILO's generalsekretær, Guy Ryder.
- Hvis vi seriøst ønsker at udrydde børnearbejde inden for en overskuelig fremtid, så skal vi tage grundigt fat i dette problem på alle niveauer. Der er 168 millioner gode grunde til at gøre dette, siger generalsekretæren i en pressemeddelelse.
ILO har sat som mål at udrydde alt farligt børnearbejde inden 2016. Dette arbejde inkluderer job inden for landsbrug, minedrift og byggeri.
- Men vi kommer næppe til at nå det mål - ikke som indsatsen er i øjeblikket.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde