En ud af fem: Mænd er bedre egnet til arbejde end kvinder
I større rundspørge i lande over hele verden svarer hver femte, at kvinder er mænd underlegne. Næsten alle 17.550 svarer dog, at der bør være lige rettigheder mellem kønnene. Foto: Colourbox
Free
Omkring 20 procent af 17.550 adspurgte over hele kloden svarer, mænd er bedre egnet til arbejder end kvinder.
Hver femte mener, at kvinder er mænd underlegne og bør være hjemmegående, viser en global undersøgelse af det britiske analyseinstitut Ipsos Mori udsendt tirsdag.
Omkring 20 procent svarer i rundspørgen, at mænd er bedre egnet til arbejde og skolegang.
Kvinder lider ifølge tre af fire respondenter fortsat under både social, politisk og økonomisk ulighed.
Næsten alle de 17.550 adspurgte i undersøgelsen mener dog, at kvinder og mænd bør have samme rettigheder.
- Det er opmuntrende, at det store flertal af både mænd og kvinder verden over tror på lige muligheder. Samtidig mener de fleste, at der endnu ikke er skabt reel lighed, siger Kully Kaur-Ballagan fra Ipsos Mori.
Flere end halvdelen af de adspurgte kalder sig selv "feminister", men hver fjerde er "bange" for at tage kvinders rettigheder i forsvar.
Borgere fra 24 lande er blevet spurgt. De kommer fra blandt andet Brasilien, Canada, Indien, Storbritannien, Sverige og Canada.
Omkring halvdelen af deltagerne i Kina, Rusland og Indien siger, at mænd er kvinder overlegne. Mænd er bedre til at tjene penge og bedre egnet til at tage uddannelser, lyder deres dom.
Undersøgelsen kommer i anledning af kvindernes kampdag onsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde