En verden i brand overskygger forberedelser til FN's klimatopmøde

Krig i Gaza. Krig i Ukraine. Handelskrig.

Der er ild i verden, og det stjæler fokus fra andre store dagsordener.

Værtslandet for det kommende FN-klimatopmøde, COP30 i Brasilien, kæmper en brav kamp for at få klimaet i fokus.

Med krigsretorik og store bogstaver forsøger det brasilianske formandskab at sørge for, at kampen mod klimaforandringer ikke bliver glemt midt i det hele.

Der er stadig omkring 200 dage til topmødet i midten af november.

De indledende forhandlinger med nationer og andre aktører er allerede i fuld gang, men bliver overskygget af den geopolitiske situation.

I år markerer tiåret for indgåelsen af Parisaftalen i 2015. Aftalen har siden da været ledestjerne ved de årlige klimatopmøder, hvor omkring 200 lande deltager.

Med aftalen sigter verdens lande efter at holde den globale opvarmning under 2,0 og helst 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau, hvor verden begyndte at brænde fossile brændsler af.

Mødet i havnebyen Belem ved udkanten af verdens største regnskov, Amazonas, er det første, efter at der blev sat dystre milepæle sidste år.

2024 er det varmeste år nogensinde målt.

Samtidig var det første hele kalenderår, hvor den globale temperatur var 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau.

Det betyder ikke, at Parisaftalen er brudt. Det kræver, at grænsen overskrides igennem en længere årrække. Men det bliver alligevel set som en varsling om, at der skal ske drastisk handling på klimaområdet.

Det brasilianske formandskab har udsendt et "brev til verden", hvor det gør opmærksom på, at mens krige raserer, har verden en "fælles fjende" at bekæmpe: klimaforandringer.

Mens lande skruer op for budgetter til forsvar, bør de også øge deres klimaindsats. Jo værre klima, jo større risiko for flere konflikter, lyder det fra generaldirektør ved COP30 Ana Toni.

Hun foreslår ifølge The Guardian, at lande kan inkludere penge til klimahandling i deres forsvarsbudgetter.

- Krige kommer og går. Desværre er klimaforandringer her i lang tid. Vi er nødt til at tage klimaforandringer meget alvorligt. Ellers vil vi se flere krige i fremtiden.

- Om vi skal putte klimaet ind i forsvarsbudgetter eller ej, er op til de enkelte lande at beslutte. Klima er en større kamp. Ikke bare for et enkelt land, men for hele menneskeheden, siger hun.

COP30-formand André Correa do Lago, som skal lede forhandlingerne og få en aftale i mål, siger, at Brasilien vil gøre topmødet til et forsvar for klimahandling på et tidspunkt med "alvorlige geopolitiske udfordringer".

Han opfordrer regeringer til forud for mødet at sætte mere ambitiøse mål for at mindske udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

De fleste lande, herunder store udledere som Kina, Europa og Indien, missede deadlinen for at sende opdaterede nationale klimaplaner i februar.

Det er der imidlertid intet usædvanligt i. De plejer at komme drypvis frem mod klimamødet, selv om det gør det sværere for værtsnationen at finde et udgangspunkt for forhandlingerne.

Der er brug for nye mål, fordi de nuværende planer slet ikke er tilstrækkelige for at holde Parisaftalen, som USA med præsident Donald Trump har trukket sig fra, i live.

COP-formanden opfordrer nationer til at "slå kræfterne sammen" for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

Derudover vil han prøve at presse den private sektor til at bidrage mere til kampen. Erhvervslivet skal "bidrage markant" til at sikre en mere grøn fremtid, siger han.

Det er nødvendigt, for klimaet bliver mere ekstremt, for hver en decimal den globale temperatur stiger.

/ritzau/