Den operationelle chef for terrornetværket al-Qaeda i Pakistan, Abu Hafs al-Shahri, er blevet dræbt ved en aktion i provinsen Waziristan tidligere på ugen.
Det siger en amerikansk militærembedsmand i Washington torsdag.
Drabet er endnu et alvorligt tilbageslag for al-Qaeda, der for godt tre uger siden mistede en anden militær leder, Atiyah abd al-Rahman.
- Jeg kan bekræfte, at Abu Hafs al-Shahri, operationsleder for al-Qaeda er dræbt. Det skete i et klanområder tæt ved grænse til Afghanistan, siger kilden, der ikke vil have sit navn frem.
Abu Hafs al-Shahri skal være ramt af to missiler, som et førerløst amerikansk fly, kaldet en drone, afsendte mod en gruppe militante muslimer søndag eller mandag. I alt fire mand blev dræbt ved angrebet.
USA har i de seneste uger optrappet sine angreb med førerløse fly i Pakistan, efter at en eliteenhed den 2. maj dræbte al-Qaedas leder Osama bin Laden i Abbottabad nord for Islamabad.
- Der er ikke tvivl om, at Abu Hafs al-Shahri død yderligere vil svække terrornetværket, fortsætter den militære embedsmand.
Abu Hafs al-Shahri død er også et tilbageslag for den militante pakistanske gruppe Tehrik-e Taliban.
Amerikanske efterretningskilder mener, at Abu Hafs al-Shahri har arbejdet tæt sammen med den påståede pakistanske terrorgruppe, og hjulpet gruppen med at planlægge flere aktioner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker