Endnu en ansat på sommerfuglereservat i Mexico er fundet død
Den mexicanske delstat Michoacan er hjemsted for landets største antal monark-sommerfugle. Torsdag blev en fremtrædende sommerfugleaktivist fundet dræbt i delstaten. Søndag efterforsker politiet endnu et muligt drab på en ansat på sommerfuglereservatet. Foto: Josue Gonzalez/ReutersJosue Gonzalez/Reuters
Kort efter drabet på sommerfugleaktivist i Mexico, mistænker politiet et drab på endnu en ansat på reservatet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De mexicanske myndigheder efterforsker et muligt drab på en turguide på et sommerfuglereservat i delstaten Michoacan i det vestlige Mexico.
Det oplyser politiet i delstaten natten til søndag dansk tid.
Lørdag morgen lokal tid har politiet fundet liget af Raul Hernandez. Ifølge statsanklageren var flere dele af hans krop mærket af slag, og han havde hovedskader, som kan være påført af et skarpt objekt.
Det sker, efter at reservatets fremtrædende sommerfugleaktivist, Homero Gomez, tidligere på ugen blev fundet dræbt.
Det er endnu uklart, om der er en sammenhæng mellem de to sager.
Annonce
Gomez blev fundet død torsdag efter at have været forsvundet i to uger.
Han var kendt for at bekæmpe afskovning for at beskytte den berømte monark-sommerfugl.
Mange aktivister i Mexico bliver rutinemæssigt udsat for trusler, såret eller endda dræbt på grund af deres aktiviteter.
Menneskerettighedskommissionen i delstaten Michoacan meddelte den 13. januar, at Gomez var forsvundet.
Et medlem af kommissionen, Mayte Cardona, har fortalt, at der er mistanke om, at Gomez var kommet på tværs af folk, der illegalt fælder skovene i området.
Gomez var bedst kendt for sine videoer på sociale medier med optagelser og fotos af orange og sorte monark-sommerfugle.
Millioner af disse sommerfugle er kendt for at vandre langt årligt - blandt andet 3220 kilometer fra Canada til det varme vejr i det centrale Mexico.
Insekterne står over mange nye problemer på grund af ændret klimaer og ændrede landskaber.
Den mexicanske delstat Michoacan er hjemsted for landets største antal monark-sommerfugle. De søger til området, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv.
Området er samtidig hjemsted for mange af landets smuglerruter, som rivaliserende narkotikakarteller har anlagt fra det indre Mexico gennem svært fremkommelige jungleområder og ud til stillehavskysten.
Det har skabt stor opstand i Mexico, at en fremtrædende sommerfugleaktivist, der kæmpede mod illegal skovrydning, er blevet dræbt. Aktivisten Homero Gomez blev begravet fredag. Foto: Alan Ortega/ReutersAlan Ortega/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker