Endnu en krypteret e-mail-tjeneste lukker ned
En krypteret e-mail-service udbudt af firmaet Silent Circle til at undgå overvågning af elektronisk kommunikation er lukket ned kort efter en anden tjeneste, Lavabits, forleden gjorde det samme.
Silent Circles mailsystem Silent Mail er en tjeneste af samme type, som den sigtede whistleblower Edward Snowden menes at have benyttet.
Ejeren af Silent Circle har lukket tjenesten for at undgå, at regeringen skal afkræve informationer om brugerne.
Der er ikke umiddelbart nogen forbindelse mellem Edward Snowden og Silent Circle.
Men den tidligere efterretningsmand, som nu er sigtet for spionage, efter han har lækket den amerikanske regerings omfattende overvågningsprogram Prism, har angiveligt benyttet Lavabits.
Silent Circle fortæller, at beslutningen om at lukke den krypterede e-mail-tjeneste er begrundet i frygt for, at staten kan stævne tjenesten og dermed tvinge den til at afgive oplysninger.
Samtidig hedder det, at firmaet ikke kan garantere sikkerheden af dens specielle e-mail-service Silent Mail.
- Vi ser skriften på væggen, og vi har besluttet, at det er bedst for os at lukke Silent Mail nu, skriver firmaet på dets blog.
- Vi har ikke modtaget stævninger, arrestordrer, sikkerhedsbreve eller noget som helst andet fra nogen regering, og det er derfor, vi handler nu.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned