Endnu en person er anholdt efter drab på to svenskere i Bruxelles
Blomster blev lagt på fortovet i Bruxelles på det sted, hvor en tuneser mandag i sidste uge skød og dræbte to svenskere og sårede en tredje. Anklagemyndigheden i Belgien bekræfter, at en ny person er anholdt i sagen. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Den belgiske anklagemyndighed bekræfter ny anholdelse efter drab i forbindelse med fodboldlandskamp.
Yderligere en person er anholdt og mistænkt for at være involveret i drabet på to svenskere i den belgiske hovedstad, Bruxelles, i sidste uge.
Det skriver den belgiske anklagemyndighed i en pressemeddelelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Drabene skete, mens der blev afviklet en fodboldlandskamp i byen mellem Belgien og Sverige.
Tidligere er to mænd blevet fængslet i Paris. De er under mistanke på grund af deres forbindelse til tuneseren Abdesalem Lassou.
Det var ham, der skød og dræbte de to svenskere og sårede en tredje svensk person 16. oktober.
Han blev selv dræbt af belgisk politi.
Lassous forbryderiske forehavende kan være religiøst motiveret.
Der har været spekuleret i, om han reagerede på koranafbrændinger i Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker