Endnu en systemkritiker fængslet i Kina
En kinesisk domstol idømte torsdag en mand otte års fængsel, fordi han havde forsøgt at danne et oppositionsparti og lægge regeringskritiske udtalelser ud på internettet.
Den 27-årige Cao Haibo blev idømt fængselsstraffen ved en domstol i det sydvestliga Kunming.
Forbrydelsen anses for værre i Kina end de mere almindelige opfordringer til omstyrtende virksomhed.
- Han er dømt for undergravende virksomhed over for statsmagten, siger advokaten for den dømte, Ma Xiaopeng.
Opfordringen til at danne et nyt parti kommer umiddelbart før Kinas partikongres, der indledes i næste uge.
Iagttagere siger, at dommen til Cao Haibo, der leder en internetcafé, signalerer en skærpet kurs over for dissidenter. Ma siger til Reuters, at han finder dommen for hård.
- Cao Haibo forstår sig ikke på politik i Kina. Vi opfatter ham som et umodent barn. Han vidste ikke, at kommunistpartiet ville tage det alvorligt, siger forsvareren om Caos parti, der kun eksisterede online en enkelt dag.
På partikongressen ventes præsident Hu Jintao at overdrage sin post som partileder til den udpegede efterfølger Xi Jinping.
Kommunistpartiets omkring 500 seniormedlemmer satte sig torsdag sammen i et sidste møde, før partikongressen går i gang 8. november.
Mødet bliver holdt bag lukkede døre og forventes at tage op mod fire dage, lyder det fra det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters.
Den 59-årige vicepræsident Xi Jinping og vicepremierminister Li Keqiang, der skal erstatte Wen Jiabao som premierminister, er de eneste, der indtil videre ser ud til at være sikre på topposter efter kongressen.
Den nye ledelse ventes at tiltræde 1. marts.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker