Endnu et planlagt asylcenter brænder ned i Sverige
Onsdag morgen står en bygning i flammer i Sverige. Bygningen var udset til at huse asylansøgere.
Svenske brandfolk er tidligt onsdag morgen rykket ud til en brand i en bygning, der skulle have huset asylansøgere.
Dermed står endnu et planlagt asylcenter i flammer i Sverige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Denne gang er det i Bjuvs Kommune i Skåne, at der er udbrudt brand.
- Der er en bygning, som brænder, og ifølge alarmberedskabet er den overtændt, siger Hans Nilsson, vagtchef ved politiregion Syd, til TT.
Der er ingen meldinger om, at mennesker er kommet til skade i forbindelse med branden.
Sverige har været ramt af adskillige brande i planlagte eller allerede oprettede asylcentre rundt om i landet.
I forbindelse med onsdagens brand er der endnu ingen anholdte, men politiet arbejder ud fra en teori om, at branden er påsat.
Så sent som mandag blev et asylcenter brændt ned vest for den svenske hovedstad, Stockholm.
Villaen, der skulle huse uledsagede flygtningebørn, skulle have modtaget de første beboere mandag ifølge avisen Södertälje.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde