Sidney Boyce havde næsten lige købt sin metaldetektor, da han gjorde sit bemærkelsesværdige fund i nærheden af Longbridge Deverill i det sydlige England. En kløverformet broche af bronze, der antageligt har ligget i jorden siden danske vikingehære angreb Salisbury i 1003.
- Dette er et enestående fund, siger Adrian Green, direktør for Salisbury Museum, hvor smykket blev indleveret.
- Det er første gang, at en vikingebroche, der blev fremstillet i Skandinavien for mere end 1000 år siden, er blevet registreret i Wiltshire-grevskabet, siger han til avisen Salisbury Journal.
Brochen er dekoreret i den såkaldte Borre-stil. Hvert af de tre blad er udsmykket med et kattelignende dyrehoved med en fremtrædende snude, runde øjne og lange trekantede ører.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet