England åbner for turister - danskere frarådes stadig at rejse
Færdigvaccinerede turister kan fra EU og USA kan fra mandag komme på ferie i London igen. Udenrigsministeriet fraråder dog stadig alle rejser til England, og der er fortsat isolations- og testkrav ved hjemrejse fra derfra. (Arkivfoto) Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Engelsk åbning får ingen betydning for danske rejsevejledninger, siger Udenrigsministeriet.
Færdigvaccinerede fra schengenområdet og USA kan fra mandag rejse ind i England uden at skulle i selvisolation i ti dage.
Dermed kan England på ny byde turister velkommen, efter at landet i store træk har haft lukket grænserne, siden coronapandemien begyndte.
Det betyder i princippet også, at danskere nu igen kan rejse frit til England.
Men trods genåbningen af grænserne fraråder det danske udenrigsministerium stadig alle rejser til hele Storbritannien. Eneste undtagelse er Wales, hvortil det kun er ikke-nødvendige rejser, der frarådes.
Det oplyser Frej Jackson, som er fungerende chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.
- Det, at England åbner for færdigvaccinerede turister, får desværre ingen betydning for vores rejsevejledning. Så det betyder ikke, at danske turister kan rejse til England i morgen, siger han.
- Vi fraråder fortsat alle rejser til England. Det skyldes den høje forekomst af coronavirus.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger er ikke lov, men anbefalinger.
Alligevel kan de få konsekvenser for, hvordan man skal forholde sig, når man imod vejledningerne rejser til et land - selv hvis man er færdigvaccineret mod covid-19.
- Det er ikke et lovkrav at følge vores rejsevejledning. Men vi opfordrer selvfølgelig stærkt til, at man gør det, siger Frej Jackson.
Når man rejser i et land, hvortil alle rejser frarådes, skal man både have en negativ PCR-test, inden man stiger om bord på flyet og gå i karantæne, når man kommer hjem til Danmark.
Isolationen skal i udgangspunktet vare i ti dage, men kan brydes ved en negativ PCR-test foretaget tidligst på fjerdedagen efter hjemkomst.
Det gælder desuden for udlændinge, der rejser fra England, at de skal have et anerkendelsesværdigt formål for at komme ind i Danmark.
Wales er det eneste sted i Storbritannien, hvortil Udenrigsministeriet ikke fraråder alle rejser. Ministeriet fraråder i stedet alle ikke-nødvendige rejser.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker