England melder om flere coronadødsfald det seneste døgn
En mand vandrer tirsdag gennem Spitalfields Market i London, som på grund af coronaudbruddet er præget af en del færre mennesker på gaden end normalt. (Arkivfoto) Foto: John Sibley/Reuters
John Sibley/Reuters
Af 744 coronadødsfald registreret i det seneste døgn havde 58 ingen kendte sygdomme i forvejen.
England har i det seneste døgn registreret 744 dødsfald blandt patienter, der var testet positive for coronavirus.
Det meddeler sundhedsmyndighederne i England tirsdag.
Senere tirsdag ventes tal offentliggjort for hele Storbritannien, det vil sige foruden England også Skotland, Wales og Nordirland.
Af de 744 coronadødsfald i England var der 58, som ikke havde kendte sygdomme eller helbredsproblemer i forvejen.
Det yngste dødsoffer er 38 år og det ældste 96 år, meddeler det britiske sundhedsvæsen (NHS).
Tirsdagens opgørelse over døde er en stigning i forhold til mandag, hvor dødstallet i England lød på 667.
Mandag lød opgørelsen for hele Storbritannien på 717 registrerede coronadødsfald.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde