Den rabiate muslimske prædikant Abu Hamza, der siden 2007 har siddet fængslet i Storbritannien, kan ikke fratages sit britiske pas. Det slår en britisk domstol nu fast.
Den egyptisk-fødte Abu Hamza har tidligere fået frataget sit egyptiske pas, og netop derfor er det ikke muligt at tage det britiske pas fra ham, da dette vil gøre ham statsløs. Sådan lyder det fra dommeren, der har behandlet Abu Hamza-sagen.
Storbritanniens indenrigsministerium havde ellers argumenteret for, at der ikke var nogen officiel dokumentation for, at Abu Hamza ikke længere er egyptisk statsborger.
Abu Hamza, som er enøjet og går med klo, er kendt for flere gange at have fejret terrorangrebet mod USA den 11. december samt at opfordre sine tilhængere til at myrde ikke-muslimer. Han er tidligere imam i den berygtede moske i Finsbury Park i London.
Abu Hamza er eftersøgt i USA for at have oprettet en al-Qaeda-træningslejr i staten Oregon, og han er desuden anklaget for at rekruttere folk og sende penge til både al-Qaeda og Taliban i Afghanistan.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol satte i juli i år en stopper for at udlevere Abu Hamza samt tre andre fængslede mænd fra Storbritannien til USA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde