Det har ikke slået ham ud.
Søndag vendte han tilbage til arenaen i Olienza i den sydvestlige del af Spanien nær grænsen til Portugal.
Padilla bar klap for øjet, da han gik ind i arenaen. En del af hans ansigt er stadig lammet efter at være stanget af tyren for fem måneder siden.
Arenaen var pakket med fans, der gav den 38-årige matador stående ovationer.
Lige siden han tabte opgøret til tyren i efteråret, har han svoret, at han vender tilbage.
Og det skete så søndag, og, som spanske medier rapporterer, har Padilla nu vist, at han kan slås med tyre, selv om han kun har et øje.
Under sit comeback dræbte han to tyre på hver et halvt ton.
Det var den 7. oktober sidste år, at det gik galt for Padilla.
I Zaragozza i det nordøstlige Spanien havde han stukket to skarpe "banderillas" i ryggen på tyren, der var rasende.
Så skete det, der for en matadors synspunkt ikke må ske. Padilla snublede lige foran tyren, som sprang på sin plageånd.
Andre matadorer kom ham til hjælp og fik tyren væk, men da var øjet smadret, og blodet fossede ned af hans ansigt.
Han kom på hospitalet og blev opereret i fem timer.
Da han kom til sig selv igen, erklærede han:
- Jeg tager tyrefægterens tøj på igen, for sådan står det skrevet i denne her profession.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker