Enorm rentestigning i Rusland skal styrke rublen
Centralbanken i Moskva sætter renten op til 17 procent fra 10,5 procent.
I et forsøg på at stoppe den fortsatte svækkelse af landets valuta har Ruslands centralbank besluttet at sætte sin toneangivende rente op til 17 fra 10,5 procent. Det oplyser banken ifølge Reuters natten til tirsdag lokal tid.
Værdien af den russiske rubel er de seneste måneder raslet ned. Konflikten mellem Rusland og Ukraine har udløst økonomiske sanktioner fra vestlige lande mod Rusland, og det har fået mange investorer til at trække penge ud af landet.
Centralbanken har ad flere omgange sat renten op i et forsøg på at styrke rublen og standse kapitalflugten.
For at gøre ondt værre har den russiske økonomi fået endnu et kæbestød på grund af de seneste ugers store fald i olieprisen.
I foråret var den toneangivende rente 5,5 procent.
I begyndelsen af 2014 kostede en amerikansk dollar 32,90 rubler. Natten til tirsdag skal der betales 60,6 rubler for en dollar.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker