Erdogan blev mødt med protester og kritik i Paris
Demokratier må bekæmpe terrorisme, men det er nødvendigt også at respektere retssamfundets love, siger præsident Emmanuel Macron, som fredag klagede til Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, over fængslinger af journalister samt lærere og studerende. Foto: /ritzau/AP/Christophe Ena
/ritzau/AP/Christophe Ena
Macron til Erdogan: Demokratier må bekæmpe terrorisme, men de må respektere retssamfundets love.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fik en hård velkomst, da han fredag ankom til Paris for at føre drøftelser med sin franske modpart, præsident Emmanuel Macron.
Han blev mødt med protester over undertrykkelse af pressefriheden og krænkelser af menneskerettighederne i hans land.
Besøget i den franske hovedstad er Erdogans første, siden hans regering slog hårdt ned på oppositionsgrupper i kølvandet på et mislykket kup i juli 2016.
I alt er omkring 50.000 mennesker blevet anholdt i Tyrkiet, og 110.000 andre er blevet afskediget fra deres job i den offentlige sektor.
- Demokratier må bekæmpe terrorisme, men det er nødvendigt også at respektere retssamfundets love, siger Macron, som klagede til Erdogan over fængslinger af journalister samt lærere og studerende ved Galatasaray Universitetet.
- Hvad angår Tyrkiets forhold til EU, så står det klart, at den seneste udvikling og de seneste valg ikke tillader fremskridt i denne proces, fastslår Macron, som holdt et fælles pressemøde med Erdogan.
Der var demonstrationer både ved den tyrkiske ambassade i Paris og ved præsidentpalæet.
Erdogan sagde på pressemødet, at "Tyrkiets langvarige venten på EU er udmattende".
- Det er stærkt udmattende for os. Måske vil det tvinge os til at træffe en beslutning, sagde han uden at tydeliggøre, hvad denne beslutning kunne være.
Ud over udviklingen i Tyrkiet drøftede de to ledere også relationerne mellem Tyrkiet og EU samt krigen i Syrien og den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker