Erdogan: Europa er fascistisk og grusomt
Tyrkiets leder fortsætter hårde angreb på Europa, efter Tyskland har kaldt nazireferencer for "uacceptable."
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger at "et meget andet Tyrkiet vil opstå i forhold til EU efter folkeafstemningen den 16. april".
Den tyrkiske leder udtaler samtidig, at Tyrkiet ikke længere kan trues - hverken i forbindelse med EU-medlemskab eller i forbindelse med flygtningeaftalen.
Erdogan tilføjer, at Europa "er fascistisk, grusomt og minder om æraen før Anden Verdenskrig".
- Europa skal blande sig uden om, når det gælder undtagelsestilstanden i Tyrkiet, siger den tyrkiske præsident. Han understreger, at "Tyrkiets regering ikke vil tillade, at nogle europæere handler som agenter i Tyrkiet."
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sagde mandag, at Erdogan må holde op med at sammenligne tysk politik med naziæraen.
Merkel signalerede, at Tyskland finder Erdogans sprogbrug uacceptabel.
Den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, gik søndag også skarpt i rette med den tyrkiske tone.
- Vi er tolerante, men vi er ikke dumme, sagde han til avisen Passauer Neue Presse.
Gabriel betegner Erdogans nazianklager mod forbundskansleren som "chokerende".
- Det er derfor, jeg har ladet min tyrkiske modpart vide meget klart, at en grænse er overskredet her.
De tyrkiske nazibeskyldninger begyndte, da Tyskland, Holland og Østrig for kort tid siden nægtede at lade flere tyrkiske ministre tale på valgmøder i deres lande til folk med tyrkisk baggrund.
Mange tyrkere, der bor i Europa, kan stemme ved folkeafstemningen om en ny forfatningsændring i Tyrkiet 16. april.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned