Erdogan: Parlamentet skal stemme om dødsstraf
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lufter i en tale i Ankara tanker om, at Tyrkiet måske skal genindføre dødsstraf. Billedet er taget i dag i Ankara ved mausoleet for Mustafa Kemal Atatürk, grundlægger af den moderne tyrkiske stat. Foto: AP/Burhan Ozbilici
AP/Burhan Ozbilici
Tyrkiets præsident siger, at parlamentet skal tage stilling til forslag om dødsstraf for kupmagere.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, taler atter om at indføre dødsstraf.
Tilbage i juli efter det mislykkede kupforsøg mod ham sagde han, at hvis folket ønsker dødsstraf, skal der måske være dødsstraf.
Det kan dog skabe problemer for Tyrkiets forhold til EU, og talen om dødsstraf begyndte at klinge af.
Men lørdag taler Erdogan igen om dødsstraf.
I en tale i Ankara, Tyrkiets hovedstad, siger Erdogan, at regeringen vil fremlægge et forslag i parlamentet om dødsstraf for kupmagerne fra juli.
- Jeg er overbevist om, at parlamentet vil godkende forslaget. Og når det kommer tilbage, vil jeg ratificere det, siger han.
Tyrkiet har haft dødsstraf før. Men den blev ophævet i 2004 for at gøre Tyrkiet klar til at blive optaget i EU.
Genindføres dødsstraffen nu, vil det være en hindring i den i forvejen problemfyldte proces om tyrkisk optagelse i EU.
Efter at Erdogan i kølvandet på kupforsøget talte om muligheden for dødsstraf, blev det nedtonet af Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim.
I en tale i parlamentet i Ankara sagde han 16. august, at hvis kupmagerne virkelig skal have en streng straf, så er der værre straffe end dødsstraf.
- Der er værre måder at dø på end at blive henrettet, som han sagde.
Binali Yildirim tilføjede, at en upartisk og retfærdig retssag mod kupmagerne bag kuppet 15. juli vil være værre end henrettelse.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde