Erdogan retter søgelyset mod IS efter nyt angreb
30 mennesker blev lørdag dræbt, da en eksplosion ramte bryllupsfejring i Tyrkiet.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Islamisk Stat "formentlig" står bag lørdagens angreb i Gaziantep i det sydlige Tyrkiet. Mindst 30 mennesker mistede livet ved angrebet.
Det fremgår af en skriftlig udtalelse fra Erdogan.
- Vores land og vores nation har igen kun ét budskab til dem, der angriber os - I vil ikke lykkes, lyder det fra præsidenten.
Foruden de 30 dræbte er knap 100 personer blevet såret i forbindelse med angrebet, hvor en formodet selvmordsbomber slog til mod en bryllupsfest.
Ingen gruppe har taget skylden for angrebet.
I udtalelsen fra præsidenten siger Erdogan desuden, at der "ikke er nogen forskel" på Islamisk Stat, den kurdiske oprørsgruppe PKK og Gülen-bevægelsen.
Sidstnævnte orkestrerede det mislykkede militærkup i Tyrkiet i juli, mener Erdogan. I spidsen for bevægelsen står prædikanten Fethullah Gülen, der betegnes som Erdogans ærkefjende.
Ifølge Erdogan har angreb begået af PKK alene i juli kostet 70 mennesker livet i Tyrkiet.
Præsidenten mener, at formålet med angrebene er at skabe splid mellem forskellige befolkningsgrupper i landet som eksempelvis arabere, kurdere og tyrkere.
Han slår fast, at tyrkerne vil vise "sammenhold, fællesskab og broderskab" trods lørdagens "provokation" i Gaziantep.
Tidligere har både Islamisk Stat og PKK taget skylden for angreb i Tyrkiet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned