Erdogan: Syrisk fly medbragte ammunition
Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, siger, at et syrisk fly, som blev tvunget til landing i Tyrkiet, da det var på vej fra Moskva til Damaskus, havde russisk ammunition om bord.
- Flyets last bestod af udstyr og ammunition, som var bestemt for det syriske forsvarsministerium, siger Erdogan i en udtalelse til blandt andre tv-stationen NTV news.
Den syriske transportminister, Mahoumd Said, anklager Tyrkiet for "luftpirateri", efter at tyrkiske kampfly onsdag tvang det syriske transportfly ned i Tyrkiet. Her blev flyet gennemsøgt af tyrkiske myndigheder og en del gods beslaglagt.
- Der er tale om luftpirateri, som går imod internationale aftaler om lufttrafik, siger transportministeren.
En talsmand for russiske våbenproducenter siger, at der ikke var våben om bord på flyet.
- Der var hverken våben eller våbensystemer i flyet, siger kilden, der ikke vil have sit navn frem, til nyhedsbureauet Interfax.
Rusland er en af Syriens vigtigste leverandører af militær udstyr.
Forholdet mellem de to mellemøstlige nabolande er spidset til, efter at en granat affyret fra Syrien slog ned i en tyrkisk landsby og dræbte fem mennesker for en uge siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned