Erdogan vil være vært for fredsmøde mellem Ukraine og Rusland
Den ukrainske leder, Volodymyr Zelenskyj, ankom fredag til Istanbul med en delegation, som blandt andet omfattede hans forsvarsminister, Rustem Umerov. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix
Vi er solidariske med Ukraine, og vi vil forsøge at få afsluttet Ruslands krig, siger Tyrkiets præsident.
Præsident Recep Tayyip Erdogan siger efter et møde med Ukraines præsident, at Tyrkiet er rede til at være vært for et fredsmøde mellem Ukraine og Rusland.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Nato-landet Tyrkiet har under den mere end to år lange krig i Ukraine forsøgt at stå på god fod med både Rusland og Ukraine.
- Vi er klar til at være vært for et fredstopmøde, hvor Rusland også er til stede, siger han på et pressemøde i Istanbul. hvor den besøgende præsident Volodymyr Zelenskyj fra Ukraine deltager.
- Mens vi fortsætter med at være solidariske med Ukraine, så vil fortsætte med at arbejde på at få afsluttet krigen med en retfærdig fred på grundlag af forhandlinger, siger Erdogan.
Han fortæller, at han og Zelenskyj har diskuteret sikkerhed i havne og fri sejlads i Sortehavet, fangeudvekslinger og fødevaresikkerhed. Emner som de er enige om, siger han.
Zelenskyj siger, at han ser muligheder med den tilgang, som Tyrkiet har til krigen.
- Vi håber på at se resultater af det, siger han.
Den ukrainske leder kom til Istanbul med en delegation, som blandt andet omfattede hans forsvarsminister, Rustem Umerov.
Ukraine har eksporteret korn langs den vestlige del af Sortehavskysten tæt på Rumænien og Bulgarien siden sidste år.
Det skyldes, at Rusland sidste sommer ophævede en aftale, hvori landet havde forpligtet sig til ikke at angribe ukrainsk korntransport i Sortehavet.
Zelenskyj sagde sidste uge til det amerikanske medie CNN, at ukrainsk korneksport snart ville stoppe uden ny militærhjælp.
Republikanere i USA's kongres har blokeret for mere militær hjælp til Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde