175 multinationale selskaber ønsker en aftale ved FN's klimakonference i Durban i november, der begrænser den globale opvarmning. De er gået samme i gruppen Corporate Leaders Network for Climate Action, der indleder en kampagne torsdag.
De multinationale selskaber opfordrer deltagerne ved COP17 klimakonferencen i Durban til at vedtage en plan, der sikrer, at den globale opvarmning ikke bliver mere end to grader frem til 2050. En plan klimaforskere anbefaler og mener er nødvendig.
Blandt selskaberne er Royal Dutch Shell, Unilever, Tesco Johnson & Johnson og Proctor & Gamle.
- Uden en langsigtet aftale vil virksomhederne ikke være i stand til effektivt at udnytte deres potentialer, hedder det i en pressemeddelelse.
- Vi ønsker, at regeringerne indgår en robust, effektiv og retfærdig aftale, der sikre en økonomi med lave CO2-udslip. En økonomi der er mere effektiv og modstandsdygtig over for globale chok. lyder det videre.
Selskaberne mener desuden, at klimaændringer truer med at undergrave den globale velstand og risikerer at føre til store sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger for kloden.
Kampagnen indledes på samme tid i storbyer over hele verden, blandt andre New York, London, Bruxelles og São Paulo.
Med kampagnen for en klimaaftale går de multinationale selskaber imod de kræfter, der ikke tror, at klimaforandringer er menneskeskabte. Blandt dem republikanerne i USA, der siger, at begrænsninger af CO2-udslip svækker firmaers indtjening.
Iagttagere tvivler dog på, at de multinationales initiativ vil kunne bane vej for en aftale i Durban. USA og Kina, verdens to største udledere af drivhusgasser, har hidtil blokeret for en aftale.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker