Den estiske statsanklager, Margus Kurm, kræver nu, at vraget af færgen Estonia bliver grundigt undersøgt. Det er den eneste måde, man kan sikre, at der ikke er foregået noget ulovligt i forbindelse med fartøjets forlis.
En gennemgribende undersøgelse af vraget er den eneste måde, hvorpå man kan få sat punktum for spekulationer om ulykkesårsagen. I et interview i Postimees stiller han spørgsmålet, hvorfor det skulle tage to måneder, inden de første dykkere undersøgte vraget.
Mandag var det præcis 15 år siden, at Estonia forliste og sank i hårdt vejr på Østersøen.
Den estiske bil- og passagerfærge stævnede ud fra Tallinn mod Stockholm den 27. september 1997 om aftenen med 989 mennesker om bord. Estonia sendte det første nødsignal ved 01:30-tiden natten til den 28. september, og halvanden time senere var fartøjet gået ned.
852 mennesker omkom ved ulykken, og kun 137 overlevede.
Kun Estonias bovvisir er blevet hentet op fra dybet, men både dykkere og miniubåde har været nede ved vraget. Fartøjet ligger 15 år efter forliset fortsat på havbunden og vil ikke blive bjærget.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker