Den somaliske mand, der var en af de tre forsvundne medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp, er nu i somalisk politis varetægt.
Politiet er i gang med at undersøge, hvilken rolle han har spillet i kidnapningssagen.
Dansk Flygtningehjælp har ikke nogen kommentar til, om man formoder, at den somaliske medarbejder har været indblandet.
De to øvrige hjælpearbejdere, en dansk mand og en amerikansk kvinde, er fortsat i kidnappernes varetægt.
Dansk flygtningehjælp koncentrerer sig om at få løst situationen, så de to medarbejdere atter kan komme på fri fod.
- Vi er forfærdede over det, der er sket, siger international chef i Dansk Flygtningehjælp Ann Mary Olsen.
Hun kalder det "utroligt trist, at nogen på denne måde forsøger at forhindre os i at udføre dele af vores arbejde".
De to gidsler har været forsvundet siden tirsdag eftermiddag, hvor de blev overmandet af mindst ti bevæbnede mænd i det nordlige Somalia.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned