Et af verdens største krigsskibe er ramt af coronaudbrud
Det atomdrevne hangarskib "Charles de Gaulle" er et af verdens største krigsskibe. Det er nu blevet ramt af coronavirus. Foto: Jean-Paul Pelissier/ReutersJean-Paul Pelissier/Reuters
50 personer er smittet med coronavirus på det atomdrevne, franske hangarskib "Charles de Gaulle".
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det store franske hangarskib "Charles de Gaulle" er blevet ramt at et udbrud af coronavirus blandt besætningen.
Således er 50 personer om bord blevet bekræftet smittet med virusset.
Det oplyser ministeriet for Frankrigs væbnede styrker fredag i en udtalelse.
- Resultaterne fra 66 test viser 50 tilfælde af Covid-19 om bord på "Charles de Gaulle". Der er ingen forværring i sømændenes helbred på nuværende tidspunkt, oplyser ministeriet i en udtalelse.
Tre af de smittede sømænd er blevet evakueret med helikopter til et militærhospital i Toulon i det sydlige Frankrig.
Annonce
Skibet, der har 1760 personer om bord, har sin egen intensivafdeling.
"Charles de Gaulle" er over 260 meter langt og dermed et af verdens største krigsskibe. Det er atomdrevet og vejer over 40.000 ton.
I slutningen af marts skulle det enorme skib have lagt til kaj i Aarhus.
Det blev aflyst på grund af den igangværende coronakrise, men det sejlede alligevel gennem dansk farvand.
"Charles de Gaulle", der er over 260 meter langt, har en landingsbane og plads til en række fly. Foto: Jean-Paul Pelissier/ReutersJean-Paul Pelissier/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned