Et år efter Hamas' angreb sidder traumet stadig dybt i israelerne

Dagen begyndte med stilhed for ofrene.

Klokken 06.29 lokal tid blev der tavst ved Kibbutz Re'im.

Området, hvor Hamas-krigere 7. oktober sidste år dræbte over 360 israelere, som festede ved en musikfestival.

Det var det dødeligste af Hamas' omfattende angreb for et år siden, hvor 1200 israelere blev dræbt, og 250 personer taget til fange.

Israels præsident, Isaac Herzog, førte an ved mindehøjtideligheden, hvor også familier til de dræbte deltog. Mange græd, da de mindedes deres kære, rapporterer AFP.

Mandag var en følelsesladet dag i Israel.

Traumet gennemsyrer Israel et år efter det historisk voldsomme angreb. Et angreb, som forårsagede det største tab af jødiske liv siden nazisternes forfølgelse af jøder under Anden Verdenskrig.

Israelere forstår stadig ikke, hvordan et så stort angreb kunne ske, når Hamas får så stor opmærksomhed af israelske efterretningstjenester.

De er vrede over, at der stadig er omkring 100 gidsler i fangenskab hos Hamas. Og de er stadig i sorg.

Det fortæller Hen Mazzig, seniorforsker ved Tel Aviv Institute, som bekæmper antisemitisme, til Reuters.

- Jeg tror, at Israel stadig er et land, som sørger. Jeg tror ikke, at man i Israel endnu har formået at gennemgå den sorg og bearbejde, hvad der skete 7. oktober, siger han.

Hamas' angreb blev startskuddet på krigen mellem den militante bevægelse i det palæstinensiske område Gazastriben og Israel.

Krigen har skabt en humanitær krise i Gaza og kostet tusinder af mennesker livet.

Størstedelen af palæstinenserne i Gaza er internt fordrevne og kan ikke flygte væk fra det palæstinensiske område, som udsættes for daglige israelske bombardementer.

Siden angrebet for et år siden har krigen bredt sig. Israel bekæmper også Hizbollah, som støtter Hamas, i Libanon.

Der er overvejende opbakning til den israelske krigsførelse.

Omkring 80 procent af israelerne bakker op om det israelske militærs offensiv mod Hizbollah, selv om krigen stadig står på i Gaza, viser en nylig måling.

Men der er også et stigende antal israelere, som opfordrer til våbenhvile i Gaza.

Der har været mange og omfattende protester, hvor israelere kræver, at regeringen får en våbenhvile på plads, så de sidste gidsler kan komme hjem. Hamas vil ikke frigive gidslerne uden en våbenhvile.

Gidslernes skæbne fylder meget hos israelerne. Det er et åbent sår, som ikke heler, før de kommer hjem. Omvendt fylder skæbnen for palæstinenserne i Gaza ikke meget.

Den humanitære krise i Gaza bliver ikke dækket i nyhedsudsendelser. De eneste billeder, som bliver vist derfra, er fra det israelske militær eller journalister i hælene på militæret, skriver Reuters.

Det føles for mange, som om afstanden mellem israelere og palæstinensere bliver større og større.

Den 70-årige palæstinenser Abu Yousef fra en palæstinensisk landsby i det nordlige Israel plejede at arbejde sammen med israelere på gårde og ved grøntsagsmarkeder.

Men alt ændrede sig efter 7. oktober, siger han til Reuters.

- Vi plejede at have jødiske venner. Vi ville spørge ind til hinandens familier. Men de, som var dine venner før, er det ikke længere.

I Israel ses væbnede civile overalt. De frygter, at de palæstinensere, som sympatiserer med Hamas' angreb, kan finde på at angribe.

Alex Kaidrikov fra storbyen Tel Aviv fortæller, at han med nød og næppe undgik et angreb fra to palæstinensere, som i sidste uge dræbte syv mennesker.

- Følelsen er, at der ikke er nogen sikre steder. Alt kan ske.

- Det er chokerende og overvældende. Og der er intet, vi kan gøre ved det, siger han.

/ritzau/

Hun er dansker og jøde, og det er blevet hårdt: Hun har fjernet navnet på postkassen