Et år efter stormløbet i Brasilien er der stadig splittelse

Brasiliens nye overhoved havde blot haft nøglerne til landets præsidentpalads i en uge, da protester kulminerede i et stormløb, der endte ud i flere tusinde anholdelser.

Den 8. januar 2023 stormede tusindvis af støtter til den tidligere præsident Jair Bolsorano Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset.

Lige under 2200 personer blev anholdt. 30 af dem er blevet dømt - blandt andet på baggrund af anklager om kupforsøg.

Et år efter peger analytikere på, at det sydamerikanske land fortsat er plaget af dybe sprækker.

Politolog ved Rio de Janeiro State University siger, at optøjerne "styrkede troen på demokratiet" i landet.

- Men folk er stadig polariserede, siger han til nyhedsbureauet AFP.

I efteråret 2022 havde brasilianerne været ved stemmeurnerne.

Det endte med en snæver sejr til Luiz Inacio Lula da Silva, som vandt over den daværende siddende præsident, Jair Bolsonaro, der havde siddet på magten siden 2019.

Flere medlemmer af Brasiliens militærpoliti blev såret eller skadet under stormløbet, hvor vinduer, møbler og kunstværker blev smadret. Der blev også opfordret til et militærkup i slagord, der blev skrevet på væggene.

Op til årsdagen har der på sociale medier cirkuleret opfordringer til at markere 8. januar som "Patriot's Day" - som kan oversættes til "patriotens dag" - og at gå på gaden for at "paralysere" landet.

Dog forventer myndighederne ikke, at der kommer masseprotester.

Når præsident Luiz Inacio Lula da Silva mandag markerer årsdagen ved at tale ved en ceremoni i Kongressen, vil han forsøge at bruge lejligheden til at komme med et budskab om sammenhold.

Det vurderer politolog André César fra konsulentfirmaet Hold.

Men præsidenten kan ikke komme uden om, at der vil være et opsigtsvækkende fravær, når det kommer til den politiske højrefløj. Det gælder blandt andre Sao Paolos guvernør, Tarcísio de Freitas, der desuden var minister under Bolsorano.

Og samtidig ønsker flere fra landets opposition ikke at "forstærke Lulas image som den store bygger af nationalt sammenhold", siger César til AFP.

Imens står Bolsonaro-støtter fra den hårde linje standhaftigt bag demonstranterne.

Anklagerne mod dem er "ren politisk forfølgelse", mener den indflydelsesrige evangeliske præst Silas Malafia, der også er en tæt allieret til Jair Bolsonaro.

- Har du nogensinde set et kup uden våben? Har du set et terrorangreb uden bomber?, siger han til AFP.

Da stormløbet fandt sted var Jair Bolsonaro i USA. Han bliver i øjeblikket efterforsket for angiveligt at have ansporet til urolighederne. Det afviser han dog skulle være tilfældet.

Bolsonaro havde længe sået tvivl om det brasilianske valgsystems pålidelighed og insinueret, at det er sårbart over for svindel.

Men i juni afgjorde et flertal af syv dommere ved landets valgtribunal, at Jair Bolsonaro skulle udelukkes fra at bestride et offentligt embede frem til 2030.

Præsident Lula da Silva har sagt, at 8. januar 2023 "satte dybe spor", men at "demokratiet kom sejrrigt" ud af det.

/ritzau/AFP