Et år efter voldsom togkatastrofe venter Grækenland stadig på svar

19 minutter. Så lang tid kørte to tog mod hinanden på en jernbanestrækning i Grækenland, uden at nogen slog alarm.

Og så, lidt før midnat den 28. februar 2023, gik det galt.

Vogne blev slynget af sporene, knust og opslugt af flammer, da et højhastighedstog med mere end 350 passagerer og et godstog kolliderede frontalt uden for byen Larissa. 57 omkom.

Passagerer beskrev, at de blev fanget mellem smadrede togvogne og brændende vragrester. De forsøgte at knuse vinduer for at flygte.

Flammerne fra den voldsomme eksplosion efterlod mange lig forkullede til ukendelighed, og nogle kunne kun identificeres ud fra kropsdele.

Nationen blev kastet ud i sorg og masseprotester i forargelse over, hvordan det dog kunne ske.

Onsdag er det så et år siden, at den værste togulykke i Grækenlands historie fandt sted.

Men landet venter stadig på en endelig redegørelse for, hvad der gik galt, og hvem der er ansvarlig for ulykken.

Og den græske befolkning må fortsat vente.

For selv om 34 jernbaneansatte og embedsmænd står tiltalt for katastrofen, forventes retssagen ikke at begynde før juni.

Den officielle undersøgelse af ulykken er også trukket ud, og efterforskerne skal først afslutte afhøringerne den 8. marts.

Mange af passagerne var studerende på vej hjem til Thessaloniki efter en forlænget weekend i hovedstaden, Athen, i forbindelse med den græskortodokse faste.

Maria Karystianous 19-årige datter, Marthi, blev dræbt i ulykken.

Her et år senere betragter hun stadig det som "en forbrydelse", fortæller hun til AFP.

- Embedsmænd vidste, at der var dødelige risici. Det kan ikke betragtes som en sag om uagtsomhed, siger hun.

Sikkerhedsforbedringer på den græske jernbane er begyndt. Men det skrider langsomt frem og foregår i etaper.

Forbedringerne skal rette op på Grækenlands 2552 kilometer lange jernbanenet, der i årtier har været plaget af dårlig forvaltning, dårlig vedligeholdelse og forældet udstyr.

Det rykker dog ikke nu og her ved den mangel på retfærdighed, som mange grækere føler.

Mere end 700.000 mennesker har tilsluttet sig en underskriftsindsamling, som blev startet af Maria Karystianou, der mistede sin datter.

Hun kræver reformer, der skal gøre det lettere at retsforfølge ministre og lovgivere anklaget for forbrydelser.

- Jeg er fast besluttet på at tage det her til ende, siger Maria Karystianou.

Hun har mistet troen på det græske retssystem og vil forelægge sin sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tragedien førte til tre dages landesorg og masseprotester i flere byer. Her kastede demonstranter sten mod det italienskejede driftsselskab, Hellenic Train, og endte i kampe mod politiet.

Efter de offentlige protester over ulykken blev den vagthavende stationsforstander under kollisionen og hans tilsynsførende varetægtsfængslet.

Den 60-årige stationsforstander har delvist erkendt ansvaret for ulykken, men den officielle undersøgelse er stadig i gang.

Græske medier har beskrevet, hvordan stationsforstanderen blev efterladt uden opsyn i en travl ferieweekend til trods for sin manglende erfaring.

Den daværende ansvarlige transportminister, Kostas Karamanlis, har i denne måned sagt til en undersøgelsesudvalg, at det vagthavende personale bærer skylden.

Karamanlis trak sig dagen efter ulykken.

Maria Karystianou får ikke sin datter tilbage. Men hun siger, at hendes kamp for at kaste lys over tragedien er hendes "vigtigste grund til at blive ved med at leve".

- Jeg vil forsøge at retfærdiggøre hendes minde og de andre mennesker, der gik så uretfærdigt tabt, lyder det fra hende.

/ritzau/AFP